Stress

Vi taler utroligt meget om stress, men hvad er det egentlig for noget?

Den gode stress

Helt grundlæggende er stress betegnelsen for kroppens og psykens reaktion på alt, hvad der belaster os. Når vi står over for en udfordring eller et problem, som er vigtigt for os at løse, sætter hjernen gang i en stressreaktion. Herved udskilles der forskellige hormoner, som skal hjælpe os med at klare denne udfordring; navnlig kortisol og adrenalin. Disse hormoner hjælper os med at yde optimalt både fysisk og mentalt. Hvis vi har en tiltro til, at vi nok skal finde en måde at klare udfordringen på, er stressniveauet kun moderat.

Når det så rent faktisk lykkes os at klare udfordringen, daler stresshormonerne igen, indtil vi møder den næste udfordring. Disse udsving i stresshormonerne er ikke usunde eller føles ubehagelige, men kan derimod føles som et positivt energiboost.

Det er derfor ikke denne form for stress, vi taler særligt meget om. Vi taler om den form for stress, som varer ved, og som er forbundet med ubehagelige symptomer som fx hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet, formindsket glæde, hjertebanken, søvnbesvær og grådlabilitet - og for nogle, i sidste ende, et såkaldt stresskollaps. 

God og dårlig stress

Den dårlige stress

Der findes mange teorier om, hvad der kan forklare, hvornår god og hensigtsmæssig stress bliver til uhensigtsmæssig og skadelig stress.

Overordnet er der dog en del teori og forskning, der peger på, at den dårlige form for stress opstår, når vi over for lang tid oplever, at vi ikke kan leve op til det, som omverdenen eller vi selv kræver af os. Denne oplevelse fører ofte til, at vi får det dårligere med os selv; Vi begynder at kritisere os selv og skælder os selv ud for ikke at leve op til det, vi føler vi skal. Ganske ofte vender vi udelukkende pilen mod os selv og glemmer, at forholdene også spiller en stor rolle. Denne selvkritik stresser for alvor - fordi hvis det er én selv, den er gal med... hvad så?

Snart er vi fanget i en ond cirkel, hvor selvkritikken gør os kede af det, mindsker vores motivation og energi og stresser hele vores system yderligere, hvilket blot giver anledning til yderligere selvkritik. Nogle oplever faktisk, at det mest stressende næsten er det at være stresset - særligt, hvis man har en oplevelse af, at stressen forhindrer én i at leve det liv, man gerne vil,

- og her har vi så skruen uden ende.  

God og dårlig stress

Langvarig stress øger risikoen for angst, udbrændthed og depression. 

For nogle mennesker giver længerevarende stress anledning til angstsymptomer, og for nogle kan længere tids uhensigtsmæssig stress resultere i udbrændthed eller depression. 

Oplever man, at man over længere tid har været i en, mere eller mindre, konstant stresstilstand, bør man derfor ikke bare lukke øjnene og vente på, at det går over. I stedet bør man overveje, hvad ens stress skyldes, og hvordan den kan afhjælpes. Nogle gange kan man selv eller med venners/families hjælp lykkes med at komme ud af det, men ganske ofte er det en rigtig god ide at tale med en psykolog. 

Symptomer på stress

Stress kan på forskellig vis vise sig fysisk i kroppen, mentalt, følelsesmæssigt og i ens adfærd. Nedenstående er eksempler på disse forskellige symptomer, men de kan fremkomme på forskellig vis og i forskellig grad. 

Det er vigtigt at huske på, at vi alle sammen oplever nogle af disse symptomer indimellem og forbigående.

Hvis du oplever nogle eller flere af dem ofte og igennem længere tid, bør du dog overveje, hvorvidt det er udtryk for stress og opsøge hjælp.  

Fysisk

  • Hovedpine.

  • Muskelspændinger.

  • Hjertebanken.

  • Træthed. 

  • Søvnløshed.

  • Fordøjelsesbesvær.

  • Nedsat eller forøget appetit.

  • Uro i kroppen.

Mentalt og følelsesmæssigt

  • Tristhed.

  • Mange bekymringer.

  • Irritabilitet.

  • Vrede/agressivitet.

  • Koncentrationsbesvær.

  • Hukommelsesproblemer.

  • En følelse af ikke at kunne overskue noget.

Adfærd

  • Undgår ting eller andre mennesker; Mindre social.

  • Kommer nemt i konflikter med andre. 

  • Større forbrug af stimulanser, fx alkohol, cigaretter, stoffer. 

  • Lettere til tårer end normalt.